KGM er et globalt og højteknologisk selskab, og har gennem mange år tilbudt et bredt udvalg af biler med ægte koreansk kvalitet. Selskabet er en af de største bilproducenter i Sydkorea.
KGM er et af Sydkoreas tre største bilmærker, med historie helt tilbage til 1954. Bilmærket har i mange år været kendt under navnet SsangYong, men skiftede navn til KGM i 2022.
Bilmærket har været en nøglespiller i udviklingen af Sydkoreas bilproduktion, med et dedikeret fokus på at levere pålidelige og innovative biler. Hovedkontoret er placeret i Pyeongtaek i Sydkorea.
SsangYong blev opkøbt af KG Group i 2022. KG Group er et koreansk konglomerat med store økonomiske muskler, som ejer en lang række selskaber inden for blandt andet stålindustri, kemikalier, mediebranchen, fintech, detailhandel, vedvarende energi og logistik.
De nye ejere lancerede i bilmærket i helt ny dragt i 2022 under navnet KGM. Det nye navn symboliserer starten på en ny æra for bilmærket.
KGM har opnået stor succes på det globale marked. Bilmærket har omfattende distribution i Europa og resten af verden, og driver nu virksomhed i over 126 lande. Som en del af deres ekspansionsstrategi, har KGM åbnet flere filialer rundt om i verden.